DANSK, KULTUR, KOMMUNIKATION

Der var engang en lille kanin, der hed Stampe. Han elskede at løbe frit rundt i haven og spise mælkebøtter. Han elskede også gulerødder og sin ejer pigen Isabella på 4 år. Isabella havde sagt til Stampe, at han var hendes bedste ven i hele verden. De legede sammen hver dag ude i haven, når Isabella havde været i børnehave.

Men så en dag fik Isabella et nyt kæledyr – hundehvalpen Fido, som altid logrede med halen og elskede at løbe efter de bolde, som Isabella kastede. Isabella legede rigtig meget med Fido og Stampe følte sig helt alene og efterladt, ”hvorfor vil Isabella ikke lege med mig mere” tænkte Stampe. Han begyndte at føle sig mere og mere ensom og en dag besluttede Stampe sig for at løbe væk hjemmefra. ”Isabella kan ikke lide mig mere”, tænkte han. Så han pakkede gulerødder og mælkebøtter i en lille taske og drog af sted for at finde sig en ny ejer.

Det første sted Stampe gjorde holdt var på en meget smuk eng, hvor der løb en å igennem. Han var meget træt, sulten og tørstig, så han bestemte sig for, at det var det perfekte sted at holde et hvil. Men pludselig opdagede han en hund, der var ude at bade i åen. Hunden hed Futte og han ville gerne lege med Stampe, og spurgte om de skulle lege tagfat og bade sammen i åen. Men Stampe var ikke meget for hunde efter hans oplevelser med Fido og han synes at vandet så lidt koldt ud, så han takkede pænt nej og begav sig videre ud på opdagelse på den store eng.

Længere oppe på engen mødte Stampe en flok heste, der gik og græssede. De hilste pænt på Stampe og spurgte, hvad han dog bestilte herude og hvorfor han havde en taske med. Stampe forklarede hestene, at han var løbet væk hjemmefra og havde pakket gulerødder i sin taske. En af hestene der hed Pølle, sagde at hvis han måtte få en gulerod, så måtte Stampe få en ridetur på ham. Det kunne Stampe godt tænke sig at prøve.

Efter Stampe havde fået en ridetur på Pølle, fik han lyst til endnu mere spænding og kriller i maven, så han besluttede sig for at tage en tur i Bon Bon Land. Han besluttede sig for, at han selvom han egentlig var lidt højdeskræk, ville prøve nogle af de lidt mere farlige og vilde ting.

Da han kom til Bon Bon Land fik Stampe at vide af en rar dame, at hvis han ville en af de vildest ting i Bon Bon Land, så skulle han gå hen til forlystelsen Svend Svingarm. Stampe synes godt nok også at den så lidt vild ud. Han var lige ved at fortryde, men så kom der en flink fyr, der hed Harry og sagde til Stampe, ”du er ikke så stor, så du må gerne prøve den sammen med mig, vi kan sagtens være to på et sæde”. Så turde Stampe godt og hold da op, hvor var det bare vildt! Hans rygsæk var nær fløjet af under turen. ”Puha”, stønnede Stampe da turen endelig var ovre.

”Nu vil jeg prøve rutchebanen i stedet for”. Rutchebanen var også temmelig vild, men der skete noget helt vidunderligt bagefter.

. Lige da Stampe var stået af rutchebanen, mødte han en sød pige, der hed Anna. De blev hurtigt rigtig gode venner og Anna spurgte Stampe om han ikke kunne tænke sig at bo hjemme ved hende og så kunne de være venner. Det ville Stampe meget gerne og så tog han med Anna hjem og de var bedste venner for altid, legede altid sammen og levede lykkeligt til deres dages ende.