Leg og fortælling

Så blev det tid til lidt fornyelse herinde på bloggen. Et nyt semester er startet og nye udfordringer og fornyelse af viden og færdigheder venter forude. Udfordringerne i form af nye færdigheder, skal jeg love for vi har fået en masse af. Denne uges opgave - en fotocollage sammensat og redigerret i det nyligt introducerede paintnet har ihvertfald været en udfordring for mig - og resultatet er heller ikke specielt godt, hvis jeg selv skal sige det. Har brugt tonsvis af timer og kan stadig ikke finde hoved eller hale i noget derinde. Mine lag er forsvundet - kan ikke se på skærmen hvor mange jeg har og jeg kan ikke finde hvor man får den der lille boks frem igen. Jeg er meget inhabil ift. at skulle lære nye ting med computeren. Nok også fordi jeg ikke har tålmodighed til at sidde med det i så mange timer, jeg bliver bare gal og irriteret og får hovedpine af det øv. Billederne til følgende collage er mine egne - jeg kan ikke finde ud af hvordan man uploader billederne fra flickr og over i mit paintnet. Så det er ikke en speciel god start for mig.. ;) Håber det bliver bedre

Pædofili på Arto

Jeg vil tage udgangspunkt i en artikel fra Jyllandsposten der er skrevet i 2005 og hedder "Pædofile chatter med børn". I den artikel er der beskrevet hvordan en pædofil organisation har fået en profil på Arto og hvordan en mand fra organisationen diskuterer pædofili med børnene derinde.. I artiklen står der, at manden fortæller, at han er tiltrukket af børn, og godt kan lide at se børneporno - det tænder ham - og for ham at se tænder det også de børn der er medvirkende. Ydermere står der i artiklen, at manden fortæller, at han har været forelsket i en lille dreng fra han var 7 - 15 år. Det må bare ikke forekomme sådan et sted. Jeg ved godt, at der er ytringsfrihed i Danmark og at folk har lov til at diskutere de emner som de vil - hvilket selvfølgelig også gælder for de unge inde på Arto. MEN... Jeg forstår ikke, at det sikkerhedsmæssige opsyn med hjemmesiden, som der skulle være, har godkendt det den mand sidder og skriver til børnene. Det er bare ikke i orden efter min mening!! Lige så snart sådan et emne som pædofili og børneporno bliver debatteret med en positiv ladet klang, burde det slettes omgående!!

Generelt så er medierne ikke så positive overfor Arto, som jeg også har skrevet i mit tidligere indlæg. Alle de artikler jeg har læst, har været med et negativt indhold i forhold til Arto og dets muligheder for socialt samvær. Malene Charlotte Larsen havde listet 16 artikler frem i kronologisk rækkefølge fra 2004 - 2006 med negativ omtale af Arto. Det er mange på to år og der er sikkert kommet flere til siden. Spørgsmålet er så bare om artiklerne har lidt rigtighed i sig eller om Arto er så hyggeligt, som forskerne anfægter og om det er mediepanikken, der spiller os et puds og får en fjer til at blive til ti høns.....?? Hvad tror du?

Efter at have læst litteraturen om Arto, må jeg sige, at jeg er forvirret. Det bliver både beskrevet som et virtuelt rum med mulighed for ar styrke sine nuværende relationer og skabe nye, samt et forfærdeligt sted, hvor de unge sender trusler til hinanden og pædofile sidder og hygger sig. Nu hænger tingene jo så bare sådan sammen, at det er forskerne der skriver om de positive ting og medierne, der behandler de negative sider. Hvem af dem skal man så tro på??? Jeg er slet ikke i tvivl om, at Arto er ment som et hyggeligt sted, hvor unge mennesker kan snakke sammen efter skole og styrke ders interne relationer, og ideen er god nok i mine øjne. Men der er altid en bagside af medaljen, og det tror jeg også der er denne her gang. Medierne må have lidt ret i nogle af de ting de skriver. Andet kan ikke passe - desværre.. Jeg finder det enormt skræmmende og lidt provokerende, at de unge ikke kan have sådan et sted i fred uden at der skal komme en klam pædofil stodder ind omkring.. Det kan ikke passe, at der ikke er mulighed for at holde mere øje med sådan noget!!

Arto

Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke særlig meget om Arto, andet end at det er et slags chatforum for unge teenagere. Lidt ligesom ´Messenger er bare for et lidt ældre publikum end Arto. Egentlig kan jeg ikke se noget galt i at unge teenagere har et forum hvor de kan mødes og lære nye mennesker at kende. Problemet er bare, at forummet kan blive udnyttet af mennesker, der ikke har de rette hensigter.. Jeg har ingen konkrete eksempler, men synes tit at man har hørt om ældre mænd, der giver sig ud for at de er meget yngre og så logger sig på for at komme i kontakt med de unge piger. Det er bare så ulækkert. Det er det svære med internettet, at man ikke kan sikre sig mod alting, fordi alle har adgang de fleste steder eller kan skaffe sig adgang dertil på den ene eller den anden måde. Jeg kan også forestille mig at tonen i sådan et forum - (det skal lige siges, at jeg aldrig har været en chatter), ikke altid er lige god. Man kan skrive mange grimme ting til hinanden, som man aldrig ville få sig selv til at sige, hvis man stod overfor personen i virkeligheden. Det kan godt blive problematisk og give nogle unge mennesker en dårlig oplevelse af at være online, hvilket jeg mener er ærgerligt, fordi jeg mener, at man bør fokusere på internettets positive muligheder.

Mediepanikker

Andre mennesker derimod har ingen hæmninger med at tage en telefon der ringer under en middag eller midt i en vigtig samtale. Jeg er helt indforstået med, at nogle mennesker har et arbejde, der indimellem kræver at man skal være i nærheden af sin telefon hele tiden. Men almindelig hyggesnak behøver man altså ikke under aftensmaden eller når man sidder en flok sammen og drikker en kop kaffe. Jeg tror, at mobiltelefonen er blevet en så vigtig del af os, at vi nogle gange har svært ved at lægge den fra os. Den er vores middel til kommunikation med vores sociale omverden og ved at lægge mobilen fra os, lægger vi dermed også afstand til kommunikationen for en tid og det kan godt være svært for folk, der helst gerne vil være en del af alt hele tiden. De nye medier giver os mulighed for at være i en form for kontakt med omverdenen hele tiden gennem mobiltelefon og internettet. Jeg mener, at det er vigtigt at vi engang imellem husker på, at vi ikke nødvendigvis går glip af noget hvis vi melder os ud af medieverdenen for en tid. Der er også den gode gammeldags måde at være sammen og kommunikere på, og den bør vi huske og værdsætte når vi befinder os midt i mediestormens rasen:)