onsdag den 30. september 2009
Andre mennesker derimod har ingen hæmninger med at tage en telefon der ringer under en middag eller midt i en vigtig samtale. Jeg er helt indforstået med, at nogle mennesker har et arbejde, der indimellem kræver at man skal være i nærheden af sin telefon hele tiden. Men almindelig hyggesnak behøver man altså ikke under aftensmaden eller når man sidder en flok sammen og drikker en kop kaffe. Jeg tror, at mobiltelefonen er blevet en så vigtig del af os, at vi nogle gange har svært ved at lægge den fra os. Den er vores middel til kommunikation med vores sociale omverden og ved at lægge mobilen fra os, lægger vi dermed også afstand til kommunikationen for en tid og det kan godt være svært for folk, der helst gerne vil være en del af alt hele tiden. De nye medier giver os mulighed for at være i en form for kontakt med omverdenen hele tiden gennem mobiltelefon og internettet. Jeg mener, at det er vigtigt at vi engang imellem husker på, at vi ikke nødvendigvis går glip af noget hvis vi melder os ud af medieverdenen for en tid. Der er også den gode gammeldags måde at være sammen og kommunikere på, og den bør vi huske og værdsætte når vi befinder os midt i mediestormens rasen:)
Derudover har jeg også iagttaget min kæreste når han snakker i telefon. Hvis vi f. eks sidder sammen en aften og min mobil ringer, så bliver han vildt sur hvis jeg bliver siddende i stuen og snakker.. Det larmer og han kan ikke høre fjernsynet!!! :) Jeg er ikke en person, der hæver stemmen eller griner uhæmmet højt i telefonen, hvis jeg er iblandt andre mennesker. Men det er åbenbart slemt nok - ifølge min kæreste.
Han derimod, når hans mobil ringer, snakker simpelthen så højt, samtidig med at han går rundt i huset, op og ned at trappen ind og ud af de forskellige rum i en temmelig høj fart, samtidig med at stemmen er steget en eller to decibel.. Det synes jeg jo er mere irriterende, kunne han dog for f... ikke bare sætte sig ned og snakke stille og roligt i den telefon, men sådan er vi jo så forskellige;).
Han derimod, når hans mobil ringer, snakker simpelthen så højt, samtidig med at han går rundt i huset, op og ned at trappen ind og ud af de forskellige rum i en temmelig høj fart, samtidig med at stemmen er steget en eller to decibel.. Det synes jeg jo er mere irriterende, kunne han dog for f... ikke bare sætte sig ned og snakke stille og roligt i den telefon, men sådan er vi jo så forskellige;).
Hvad gør folk når de snakker i mobiltelefon??
Her på det seneste har jeg prøvet at iagttage folk, når de snakker i mobiltelefon. Hvad siger folk f. eks når de besvarer et opkald??? Efter mine iagttagelser er der stor forskel på hvordan folk besvarer et opkald alt afhængig af hvem der ringer. Det smarte ved mobiltelefoner er nemlig, at man kan se hvem der ringer i forhold til de gamle almindelige fastnettelefoner - hvis man ikke var så heldig at have investeret i en nummerviser vel og mærke.
Okay her er nogle af mine iagttagelser, og hvis I der læser dem ikke er enige, er i velkomne til at skrive en lille kommentar;)
Når en mobiltelefon ringer og folk besvarer opkaldet med et "Jaah", "dav", "det er mit navn" eller en anden ikke så høflig måde, er det helt sikkert at opkaldet kommer fra en nær bekendt. Familie, kæreste, børn eller meget nære venner. Ved ikke lige så nære bekendtskaber eller et nummer man ikke kender ringer op, besvares opkaldet på en lidt mere høflig måde, som regel "det er Louise".. og så derefter et pænt "goddag".
Okay her er nogle af mine iagttagelser, og hvis I der læser dem ikke er enige, er i velkomne til at skrive en lille kommentar;)
Når en mobiltelefon ringer og folk besvarer opkaldet med et "Jaah", "dav", "det er mit navn" eller en anden ikke så høflig måde, er det helt sikkert at opkaldet kommer fra en nær bekendt. Familie, kæreste, børn eller meget nære venner. Ved ikke lige så nære bekendtskaber eller et nummer man ikke kender ringer op, besvares opkaldet på en lidt mere høflig måde, som regel "det er Louise".. og så derefter et pænt "goddag".
tirsdag den 29. september 2009
”Tyrannisk men uundværlig. Telefonen i Danmark siden 1920” af Birgitte Wistoft.
Telefonen præsenteres som tidens trend med unge kvinder som de største mediebrugere i tiden 1910 – 1920. Teksten indeholder satiriske billeder af unge kvinder, der snakker i telefon. Telefonen bliver set som et oprør mod tidens normer for kvinderne, da de på det tidspunkt gik hjemme og udelukkende tog sig af husarbejde og børneopdragelse. I og med at de fik telefonen indenfor i hjemmet, kunne det pludselig lade sig gøre at komme i kontakt med omverdenen på en helt ny og banebrydende måde. Tanken om, refereret til mænds tanker, at de faktisk kunne snakke med kvinderne mens de stadig befandt sig i nattøj eller endnu værre undertøj, mens de snakkede i telefon vare utrolig banebrydende. Telefonen rykkede i den grad ved nogle almene normer. I teksten fortælles der om hvordan ligestillingen lige så stille og roligt begyndte at vinde indpas. Eksempelvis fik kvinderne lov til at studere ved universitetet i 1875.
Emma Gads ”Takt og tone” bliver brugt i artiklen til at belyse hvordan man brugte telefonen korrekt og på en ”ordentlig måde”. I teksten bliver der også fortalt om datidens telefondame og hendes behov for at blive tiltalt på en ordentlig måde. Aviserne bragte også flere artikler om telefondamens arbejdsbetingelser, og om arrangerede rundvisninger i et af de store telefoncentraler, så folk kunne få et bedre billede af og forståelse for telefondamernes arbejdsmiljø.
Telefonen præsenteres som tidens trend med unge kvinder som de største mediebrugere i tiden 1910 – 1920. Teksten indeholder satiriske billeder af unge kvinder, der snakker i telefon. Telefonen bliver set som et oprør mod tidens normer for kvinderne, da de på det tidspunkt gik hjemme og udelukkende tog sig af husarbejde og børneopdragelse. I og med at de fik telefonen indenfor i hjemmet, kunne det pludselig lade sig gøre at komme i kontakt med omverdenen på en helt ny og banebrydende måde. Tanken om, refereret til mænds tanker, at de faktisk kunne snakke med kvinderne mens de stadig befandt sig i nattøj eller endnu værre undertøj, mens de snakkede i telefon vare utrolig banebrydende. Telefonen rykkede i den grad ved nogle almene normer. I teksten fortælles der om hvordan ligestillingen lige så stille og roligt begyndte at vinde indpas. Eksempelvis fik kvinderne lov til at studere ved universitetet i 1875.
Emma Gads ”Takt og tone” bliver brugt i artiklen til at belyse hvordan man brugte telefonen korrekt og på en ”ordentlig måde”. I teksten bliver der også fortalt om datidens telefondame og hendes behov for at blive tiltalt på en ordentlig måde. Aviserne bragte også flere artikler om telefondamens arbejdsbetingelser, og om arrangerede rundvisninger i et af de store telefoncentraler, så folk kunne få et bedre billede af og forståelse for telefondamernes arbejdsmiljø.
Artikel fra Politiken 2005, ”Smileys: Cul8r. Korte tekstbeskeder skaber nærvær”, skrevet af Birgitte Raben.
Der sendes SMS’er som aldrig før. Flere og flere danskere sender de såkaldte korte tekstbeskeder til hinanden i dag. SMS’erne skaber en følelse af nærhed – selvom folk er langt fra hinanden, skriver Birgitte Raben. IT og Telestyrelsen har lavet en opgørelse over forbruget af SMS’er i første halvår af 2005. Opgørelsen viste, at 96 ud af 100 danskere har et abonnement på en mobiltelefon og at der i løbet af denne periode blev afsendt 3,951 milliarder SMS’er. Det svarer til, at hver abonnent har sendt fire SMS’er hver dag. Hvilket er rekord i forhold til forbrug.
To australske forskere i medier og sociologi Peter B. White og Naomi Rosh White har lavet en undersøgelse. De har foretaget stikprøver af udvalgte rejsende i New Zealand for at få en klarhed over deres mobile forbrug. De fandt ud af, at folk tit og ofte hellere sender en SMS end ringer op. SMS’er er både en billigere og hurtigere kommunikationsform.
Der sendes SMS’er som aldrig før. Flere og flere danskere sender de såkaldte korte tekstbeskeder til hinanden i dag. SMS’erne skaber en følelse af nærhed – selvom folk er langt fra hinanden, skriver Birgitte Raben. IT og Telestyrelsen har lavet en opgørelse over forbruget af SMS’er i første halvår af 2005. Opgørelsen viste, at 96 ud af 100 danskere har et abonnement på en mobiltelefon og at der i løbet af denne periode blev afsendt 3,951 milliarder SMS’er. Det svarer til, at hver abonnent har sendt fire SMS’er hver dag. Hvilket er rekord i forhold til forbrug.
To australske forskere i medier og sociologi Peter B. White og Naomi Rosh White har lavet en undersøgelse. De har foretaget stikprøver af udvalgte rejsende i New Zealand for at få en klarhed over deres mobile forbrug. De fandt ud af, at folk tit og ofte hellere sender en SMS end ringer op. SMS’er er både en billigere og hurtigere kommunikationsform.
”Simultane dialoger” af Carsten Jessen.
Carsten Jessens artikel handler om det skift der er og har været i forhold til samvær. Han skriver, at de fleste voksne mennesker opfatter samvær, som at være til stede i samme rum og se hinanden i øjnene. De nye former for kommunikationsmidler ses af de voksne mennesker, som forstyrrende og ødelæggende for den form for samvær. Det de voksne bare ikke har forstået er, at de nye kommunikationsmidler er en ny form for samvær, som unge mennesker i dag er meget afhængige af. De unges menneskers brug af de nye kommunikationsmidler er ikke zapperi og forvirring, men en del af de simultane processer. Unge mennesker er i stand til flere ting på en gang, skrive sms, være på messenger, arto og samtidig se fjernsyn. De deltager i de såkaldte simultane dialoger på kryds og tværs og det er heller ikke noget nyt i forhold til Carsten Jessen.
Carsten Jessens artikel handler om det skift der er og har været i forhold til samvær. Han skriver, at de fleste voksne mennesker opfatter samvær, som at være til stede i samme rum og se hinanden i øjnene. De nye former for kommunikationsmidler ses af de voksne mennesker, som forstyrrende og ødelæggende for den form for samvær. Det de voksne bare ikke har forstået er, at de nye kommunikationsmidler er en ny form for samvær, som unge mennesker i dag er meget afhængige af. De unges menneskers brug af de nye kommunikationsmidler er ikke zapperi og forvirring, men en del af de simultane processer. Unge mennesker er i stand til flere ting på en gang, skrive sms, være på messenger, arto og samtidig se fjernsyn. De deltager i de såkaldte simultane dialoger på kryds og tværs og det er heller ikke noget nyt i forhold til Carsten Jessen.
Emma Gad, ”Takt og tone”, ” Livet udenfor hjemmet” side 184 – 186.
Emma Gad har i sin bog ”Takt og tone” skrevet et afsnit der omhandler ”Livet udenfor hjemmet” hvor hun deri gennemgår de forskellige former for telefonhøflighed. Emma Gad mener blandt andet at det er vigtigt, at man ikke lader sig beherske af sin telefon. Hvis man f. eks har besøg og telefonen ringer, er det uhøfligt at sidde og snakke for længe i sin telefon. Man bør sige venligt at man har besøg og derfor ikke kan snakke så længe. Hun mener også, at det er meget vigtigt at man er høfligt i telefonen. Sarkasme og ironi er ikke en god ide, da den person i den anden ende ikke kan se ens ansigtsudtryk. Derudover er det vigtigt at man præsenterer sig rigtigt når man ringer op til en ukendt. Man bør heller ikke snakke for længe, da der kan være andre på linjen der prøver at komme igennem.
Emma Gad har i sin bog ”Takt og tone” skrevet et afsnit der omhandler ”Livet udenfor hjemmet” hvor hun deri gennemgår de forskellige former for telefonhøflighed. Emma Gad mener blandt andet at det er vigtigt, at man ikke lader sig beherske af sin telefon. Hvis man f. eks har besøg og telefonen ringer, er det uhøfligt at sidde og snakke for længe i sin telefon. Man bør sige venligt at man har besøg og derfor ikke kan snakke så længe. Hun mener også, at det er meget vigtigt at man er høfligt i telefonen. Sarkasme og ironi er ikke en god ide, da den person i den anden ende ikke kan se ens ansigtsudtryk. Derudover er det vigtigt at man præsenterer sig rigtigt når man ringer op til en ukendt. Man bør heller ikke snakke for længe, da der kan være andre på linjen der prøver at komme igennem.
Kapitel 11 i bogen Dansk, kultur, kommunikation af Mogens Sørensen. ”Mediekultur” af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt.
Tekst 1 ”Mediekultur” handler i det store og hele om de unges brug af medierne, mediernes udvikling samt hvordan man som pædagogstuderende kan bruge medierne i den daglige studietid.
Forfatterne af teksterne skriver at deres formål med denne tekst er, at give pædagoger, lærere og studerende en anden holdning til brug af medier,, så de kan bruge dem i deres daglige praksis. Selve teksten er udformet som et undervisningsforløb med centrale tematikker, forslag til brug af medier, samt litteraturhenvisninger. Udvalget af forskellige medier er eksploderet de sidste 50 år. Forskellige kanaler, både på tv ig i radio, mobiltelefoner, internet og ipod er bare nogle af tingene, og medierne er ikke længere nødvendigvis forbundet til en stikkontakt for at kunne fungere. Medierne er ikke afhængige af tid og sted og til bestemte apparater og deres indhold kan sagtens være fælles, selvom det er to forskellige slags medier. Mediernes udvikling betyder også, at de er blevet interaktive og brugerne er selv med til at bestemme indholdet.
Forfatterne af teksten beskriver også, hvor vigtigt det er for pædagoger at kunne identificere sig og bruge, samt anerkende børn og unges lyst til at bruge medierne. En ting som computerspil kan bruges til mange ting. Vedholdende opmærksomhed om en ting, fælles samvær og udvikling af kompetencer. Det er pædagogens rolle at sikre en kreativ anvendelse af computeren i institutionen.
De to forfattere giver også i teksten en gennemgang og introduktion til forskellige netværk/fællesskaber, der kan arbejdes med bla. Weblogs, Flickr, Delicious og Bloglines. Disse teknologier giver ifølge de to forfattere mulighed for individuel udfoldelse og dannelse af fællesskaber med andre studerende.
Tekst 1 ”Mediekultur” handler i det store og hele om de unges brug af medierne, mediernes udvikling samt hvordan man som pædagogstuderende kan bruge medierne i den daglige studietid.
Forfatterne af teksterne skriver at deres formål med denne tekst er, at give pædagoger, lærere og studerende en anden holdning til brug af medier,, så de kan bruge dem i deres daglige praksis. Selve teksten er udformet som et undervisningsforløb med centrale tematikker, forslag til brug af medier, samt litteraturhenvisninger. Udvalget af forskellige medier er eksploderet de sidste 50 år. Forskellige kanaler, både på tv ig i radio, mobiltelefoner, internet og ipod er bare nogle af tingene, og medierne er ikke længere nødvendigvis forbundet til en stikkontakt for at kunne fungere. Medierne er ikke afhængige af tid og sted og til bestemte apparater og deres indhold kan sagtens være fælles, selvom det er to forskellige slags medier. Mediernes udvikling betyder også, at de er blevet interaktive og brugerne er selv med til at bestemme indholdet.
Forfatterne af teksten beskriver også, hvor vigtigt det er for pædagoger at kunne identificere sig og bruge, samt anerkende børn og unges lyst til at bruge medierne. En ting som computerspil kan bruges til mange ting. Vedholdende opmærksomhed om en ting, fælles samvær og udvikling af kompetencer. Det er pædagogens rolle at sikre en kreativ anvendelse af computeren i institutionen.
De to forfattere giver også i teksten en gennemgang og introduktion til forskellige netværk/fællesskaber, der kan arbejdes med bla. Weblogs, Flickr, Delicious og Bloglines. Disse teknologier giver ifølge de to forfattere mulighed for individuel udfoldelse og dannelse af fællesskaber med andre studerende.
torsdag den 24. september 2009
Velkommen
Hej og Velkommen til min nyoprettede blog i Dansk, kultur og kommunikation. Emnet for dette semester vil være Traditioner i forandring. Her vil komme til at ligge resumeer af læste tekster, iagttagelser og refleksioner samt en masse andet spændende.
Abonner på:
Opslag (Atom)