tirsdag den 29. september 2009


”Tyrannisk men uundværlig. Telefonen i Danmark siden 1920” af Birgitte Wistoft.
Telefonen præsenteres som tidens trend med unge kvinder som de største mediebrugere i tiden 1910 – 1920. Teksten indeholder satiriske billeder af unge kvinder, der snakker i telefon. Telefonen bliver set som et oprør mod tidens normer for kvinderne, da de på det tidspunkt gik hjemme og udelukkende tog sig af husarbejde og børneopdragelse. I og med at de fik telefonen indenfor i hjemmet, kunne det pludselig lade sig gøre at komme i kontakt med omverdenen på en helt ny og banebrydende måde. Tanken om, refereret til mænds tanker, at de faktisk kunne snakke med kvinderne mens de stadig befandt sig i nattøj eller endnu værre undertøj, mens de snakkede i telefon vare utrolig banebrydende. Telefonen rykkede i den grad ved nogle almene normer. I teksten fortælles der om hvordan ligestillingen lige så stille og roligt begyndte at vinde indpas. Eksempelvis fik kvinderne lov til at studere ved universitetet i 1875.
Emma Gads ”Takt og tone” bliver brugt i artiklen til at belyse hvordan man brugte telefonen korrekt og på en ”ordentlig måde”. I teksten bliver der også fortalt om datidens telefondame og hendes behov for at blive tiltalt på en ordentlig måde. Aviserne bragte også flere artikler om telefondamens arbejdsbetingelser, og om arrangerede rundvisninger i et af de store telefoncentraler, så folk kunne få et bedre billede af og forståelse for telefondamernes arbejdsmiljø.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar