calameo øvelse

Hej

Publish at Calaméo or browse others.

Stampe på eventyr

Der var engang en lille kanin, der hed Stampe. Han elskede at løbe frit rundt i haven og spise mælkebøtter. Han elskede også gulerødder og sin ejer pigen Isabella på 4 år. Isabella havde sagt til Stampe, at han var hendes bedste ven i hele verden. De legede sammen hver dag ude i haven, når Isabella havde været i børnehave.

Men så en dag fik Isabella et nyt kæledyr – hundehvalpen Fido, som altid logrede med halen og elskede at løbe efter de bolde, som Isabella kastede. Isabella legede rigtig meget med Fido og Stampe følte sig helt alene og efterladt, ”hvorfor vil Isabella ikke lege med mig mere” tænkte Stampe. Han begyndte at føle sig mere og mere ensom og en dag besluttede Stampe sig for at løbe væk hjemmefra. ”Isabella kan ikke lide mig mere”, tænkte han. Så han pakkede gulerødder og mælkebøtter i en lille taske og drog af sted for at finde sig en ny ejer.

Det første sted Stampe gjorde holdt var på en meget smuk eng, hvor der løb en å igennem. Han var meget træt, sulten og tørstig, så han bestemte sig for, at det var det perfekte sted at holde et hvil. Men pludselig opdagede han en hund, der var ude at bade i åen. Hunden hed Futte og han ville gerne lege med Stampe, og spurgte om de skulle lege tagfat og bade sammen i åen. Men Stampe var ikke meget for hunde efter hans oplevelser med Fido og han synes at vandet så lidt koldt ud, så han takkede pænt nej og begav sig videre ud på opdagelse på den store eng.

Længere oppe på engen mødte Stampe en flok heste, der gik og græssede. De hilste pænt på Stampe og spurgte, hvad han dog bestilte herude og hvorfor han havde en taske med. Stampe forklarede hestene, at han var løbet væk hjemmefra og havde pakket gulerødder i sin taske. En af hestene der hed Pølle, sagde at hvis han måtte få en gulerod, så måtte Stampe få en ridetur på ham. Det kunne Stampe godt tænke sig at prøve.

Efter Stampe havde fået en ridetur på Pølle, fik han lyst til endnu mere spænding og kriller i maven, så han besluttede sig for at tage en tur i Bon Bon Land. Han besluttede sig for, at han selvom han egentlig var lidt højdeskræk, ville prøve nogle af de lidt mere farlige og vilde ting.

Da han kom til Bon Bon Land fik Stampe at vide af en rar dame, at hvis han ville en af de vildest ting i Bon Bon Land, så skulle han gå hen til forlystelsen Svend Svingarm. Stampe synes godt nok også at den så lidt vild ud. Han var lige ved at fortryde, men så kom der en flink fyr, der hed Harry og sagde til Stampe, ”du er ikke så stor, så du må gerne prøve den sammen med mig, vi kan sagtens være to på et sæde”. Så turde Stampe godt og hold da op, hvor var det bare vildt! Hans rygsæk var nær fløjet af under turen. ”Puha”, stønnede Stampe da turen endelig var ovre.

”Nu vil jeg prøve rutchebanen i stedet for”. Rutchebanen var også temmelig vild, men der skete noget helt vidunderligt bagefter.

.

. Lige da Stampe var stået af rutchebanen, mødte han en sød pige, der hed Anna. De blev hurtigt rigtig gode venner og Anna spurgte Stampe om han ikke kunne tænke sig at bo hjemme ved hende og så kunne de være venner. Det ville Stampe meget gerne og så tog han med Anna hjem og de var bedste venner for altid, legede altid sammen og levede lykkeligt til deres dages ende.

Slut prut finale;)

Jeg ved ikke hvorfor nogle af billederne er blevet så små. Jeg har indtil videre ikke kunnet få dem større - irriterende.

øvelse 3. Plysdyr på eventyrrejse

Denne opgave ser jeg som meget oplagt at lave med børn i f.eks en sfo. På den måde kan de selv skabe deres historie og udføre den grafisk i stedet for med tegninger, som på gammeldags maner. På den måde kan de bruge et billede af deres egen hund, kanin eller bamse og på den måde skabe en historie/fortælling omkring det.

Denne historie vil også kunne fortælle noget omkring hvem børnene er, og hvad de synes om.

Spøgelseshunden....

Så har jeg rodet med paintnet i snart tre timer, sendt en klage meddelelse til min underviser inde i forum på Black Board om at jeg ikke kan finde ud af det og pludselig gik lyset op for mig. Det vil sige, jeg opdagede manualen til paintnet inde på BB og fik skimmet den igennem og ved hjælp af den kunne jeg lige pludselig finde ud af langt flere ting. Det var også på tide at jeg fandt ud af det, ellers tror jeg at computeren var røget ud af vinduet:) Dejligt at det endelig kunne lykkes. Læringsnotat til mig selv må være, giv ikke op lige gyldigt hvor uoverskueligt det virker - og at jeg åbenbart lærer ved brug af manualer;) Det var jeg ikke lige klar over, men er nok lidt firkantet i forhold til nogle ting, dem skal jeg helst have skåret ud i pap og det får jeg jo egentlig også ved at læse i en manual. Det skulle jeg bare have gjort allerede i sidste uge.

Jeg har valgt at arbejde med dette billede af min hund Futte. Inspirationen har jeg fået fra min studiekammerat Lottes blog.

Øvelse Pop art billede

Så skal jeg til og igang med nummer 2 øvelse i paintnet - jeg skal lave pop art billeder. Efter sidste uges anstrengelser er jeg meget spændt på hvor lang tid denne opgave kommer til at tage. Jeg håber at det kommer til at gå lidt bedre end i sidste uge. Jeg har dog fået øjnene op for, at disse kundskaber er meget brugbare i det pædagogiske arbejde og man vil kunne lave rigtig mange spændende ting sammen med både børn og voksne. Spændingen ved arbejdet daler nok bare lidt hvis pædagogen sidder og fumler så meget med tingene, som jeg gør lige nu. Derfor håber jeg på at blive bedre til dette grafiske arbejde, så jeg kan bruge det i min praksis, når jeg engang bliver færdig uddannet.

Leg og fortælling

Så blev det tid til lidt fornyelse herinde på bloggen. Et nyt semester er startet og nye udfordringer og fornyelse af viden og færdigheder venter forude. Udfordringerne i form af nye færdigheder, skal jeg love for vi har fået en masse af. Denne uges opgave - en fotocollage sammensat og redigerret i det nyligt introducerede paintnet har ihvertfald været en udfordring for mig - og resultatet er heller ikke specielt godt, hvis jeg selv skal sige det. Har brugt tonsvis af timer og kan stadig ikke finde hoved eller hale i noget derinde. Mine lag er forsvundet - kan ikke se på skærmen hvor mange jeg har og jeg kan ikke finde hvor man får den der lille boks frem igen. Jeg er meget inhabil ift. at skulle lære nye ting med computeren. Nok også fordi jeg ikke har tålmodighed til at sidde med det i så mange timer, jeg bliver bare gal og irriteret og får hovedpine af det øv. Billederne til følgende collage er mine egne - jeg kan ikke finde ud af hvordan man uploader billederne fra flickr og over i mit paintnet. Så det er ikke en speciel god start for mig.. ;) Håber det bliver bedre

Pædofili på Arto

Jeg vil tage udgangspunkt i en artikel fra Jyllandsposten der er skrevet i 2005 og hedder "Pædofile chatter med børn". I den artikel er der beskrevet hvordan en pædofil organisation har fået en profil på Arto og hvordan en mand fra organisationen diskuterer pædofili med børnene derinde.. I artiklen står der, at manden fortæller, at han er tiltrukket af børn, og godt kan lide at se børneporno - det tænder ham - og for ham at se tænder det også de børn der er medvirkende. Ydermere står der i artiklen, at manden fortæller, at han har været forelsket i en lille dreng fra han var 7 - 15 år. Det må bare ikke forekomme sådan et sted. Jeg ved godt, at der er ytringsfrihed i Danmark og at folk har lov til at diskutere de emner som de vil - hvilket selvfølgelig også gælder for de unge inde på Arto. MEN... Jeg forstår ikke, at det sikkerhedsmæssige opsyn med hjemmesiden, som der skulle være, har godkendt det den mand sidder og skriver til børnene. Det er bare ikke i orden efter min mening!! Lige så snart sådan et emne som pædofili og børneporno bliver debatteret med en positiv ladet klang, burde det slettes omgående!!

Generelt så er medierne ikke så positive overfor Arto, som jeg også har skrevet i mit tidligere indlæg. Alle de artikler jeg har læst, har været med et negativt indhold i forhold til Arto og dets muligheder for socialt samvær. Malene Charlotte Larsen havde listet 16 artikler frem i kronologisk rækkefølge fra 2004 - 2006 med negativ omtale af Arto. Det er mange på to år og der er sikkert kommet flere til siden. Spørgsmålet er så bare om artiklerne har lidt rigtighed i sig eller om Arto er så hyggeligt, som forskerne anfægter og om det er mediepanikken, der spiller os et puds og får en fjer til at blive til ti høns.....?? Hvad tror du?

Efter at have læst litteraturen om Arto, må jeg sige, at jeg er forvirret. Det bliver både beskrevet som et virtuelt rum med mulighed for ar styrke sine nuværende relationer og skabe nye, samt et forfærdeligt sted, hvor de unge sender trusler til hinanden og pædofile sidder og hygger sig. Nu hænger tingene jo så bare sådan sammen, at det er forskerne der skriver om de positive ting og medierne, der behandler de negative sider. Hvem af dem skal man så tro på??? Jeg er slet ikke i tvivl om, at Arto er ment som et hyggeligt sted, hvor unge mennesker kan snakke sammen efter skole og styrke ders interne relationer, og ideen er god nok i mine øjne. Men der er altid en bagside af medaljen, og det tror jeg også der er denne her gang. Medierne må have lidt ret i nogle af de ting de skriver. Andet kan ikke passe - desværre.. Jeg finder det enormt skræmmende og lidt provokerende, at de unge ikke kan have sådan et sted i fred uden at der skal komme en klam pædofil stodder ind omkring.. Det kan ikke passe, at der ikke er mulighed for at holde mere øje med sådan noget!!

Arto

Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke særlig meget om Arto, andet end at det er et slags chatforum for unge teenagere. Lidt ligesom ´Messenger er bare for et lidt ældre publikum end Arto. Egentlig kan jeg ikke se noget galt i at unge teenagere har et forum hvor de kan mødes og lære nye mennesker at kende. Problemet er bare, at forummet kan blive udnyttet af mennesker, der ikke har de rette hensigter.. Jeg har ingen konkrete eksempler, men synes tit at man har hørt om ældre mænd, der giver sig ud for at de er meget yngre og så logger sig på for at komme i kontakt med de unge piger. Det er bare så ulækkert. Det er det svære med internettet, at man ikke kan sikre sig mod alting, fordi alle har adgang de fleste steder eller kan skaffe sig adgang dertil på den ene eller den anden måde. Jeg kan også forestille mig at tonen i sådan et forum - (det skal lige siges, at jeg aldrig har været en chatter), ikke altid er lige god. Man kan skrive mange grimme ting til hinanden, som man aldrig ville få sig selv til at sige, hvis man stod overfor personen i virkeligheden. Det kan godt blive problematisk og give nogle unge mennesker en dårlig oplevelse af at være online, hvilket jeg mener er ærgerligt, fordi jeg mener, at man bør fokusere på internettets positive muligheder.

Mediepanikker

Andre mennesker derimod har ingen hæmninger med at tage en telefon der ringer under en middag eller midt i en vigtig samtale. Jeg er helt indforstået med, at nogle mennesker har et arbejde, der indimellem kræver at man skal være i nærheden af sin telefon hele tiden. Men almindelig hyggesnak behøver man altså ikke under aftensmaden eller når man sidder en flok sammen og drikker en kop kaffe. Jeg tror, at mobiltelefonen er blevet en så vigtig del af os, at vi nogle gange har svært ved at lægge den fra os. Den er vores middel til kommunikation med vores sociale omverden og ved at lægge mobilen fra os, lægger vi dermed også afstand til kommunikationen for en tid og det kan godt være svært for folk, der helst gerne vil være en del af alt hele tiden. De nye medier giver os mulighed for at være i en form for kontakt med omverdenen hele tiden gennem mobiltelefon og internettet. Jeg mener, at det er vigtigt at vi engang imellem husker på, at vi ikke nødvendigvis går glip af noget hvis vi melder os ud af medieverdenen for en tid. Der er også den gode gammeldags måde at være sammen og kommunikere på, og den bør vi huske og værdsætte når vi befinder os midt i mediestormens rasen:)

Derudover har jeg også iagttaget min kæreste når han snakker i telefon. Hvis vi f. eks sidder sammen en aften og min mobil ringer, så bliver han vildt sur hvis jeg bliver siddende i stuen og snakker.. Det larmer og han kan ikke høre fjernsynet!!! :) Jeg er ikke en person, der hæver stemmen eller griner uhæmmet højt i telefonen, hvis jeg er iblandt andre mennesker. Men det er åbenbart slemt nok - ifølge min kæreste.
Han derimod, når hans mobil ringer, snakker simpelthen så højt, samtidig med at han går rundt i huset, op og ned at trappen ind og ud af de forskellige rum i en temmelig høj fart, samtidig med at stemmen er steget en eller to decibel.. Det synes jeg jo er mere irriterende, kunne han dog for f... ikke bare sætte sig ned og snakke stille og roligt i den telefon, men sådan er vi jo så forskellige;).

Hvad gør folk når de snakker i mobiltelefon??

Her på det seneste har jeg prøvet at iagttage folk, når de snakker i mobiltelefon. Hvad siger folk f. eks når de besvarer et opkald??? Efter mine iagttagelser er der stor forskel på hvordan folk besvarer et opkald alt afhængig af hvem der ringer. Det smarte ved mobiltelefoner er nemlig, at man kan se hvem der ringer i forhold til de gamle almindelige fastnettelefoner - hvis man ikke var så heldig at have investeret i en nummerviser vel og mærke.
Okay her er nogle af mine iagttagelser, og hvis I der læser dem ikke er enige, er i velkomne til at skrive en lille kommentar;)

Når en mobiltelefon ringer og folk besvarer opkaldet med et "Jaah", "dav", "det er mit navn" eller en anden ikke så høflig måde, er det helt sikkert at opkaldet kommer fra en nær bekendt. Familie, kæreste, børn eller meget nære venner. Ved ikke lige så nære bekendtskaber eller et nummer man ikke kender ringer op, besvares opkaldet på en lidt mere høflig måde, som regel "det er Louise".. og så derefter et pænt "goddag".

”Tyrannisk men uundværlig. Telefonen i Danmark siden 1920” af Birgitte Wistoft.
Telefonen præsenteres som tidens trend med unge kvinder som de største mediebrugere i tiden 1910 – 1920. Teksten indeholder satiriske billeder af unge kvinder, der snakker i telefon. Telefonen bliver set som et oprør mod tidens normer for kvinderne, da de på det tidspunkt gik hjemme og udelukkende tog sig af husarbejde og børneopdragelse. I og med at de fik telefonen indenfor i hjemmet, kunne det pludselig lade sig gøre at komme i kontakt med omverdenen på en helt ny og banebrydende måde. Tanken om, refereret til mænds tanker, at de faktisk kunne snakke med kvinderne mens de stadig befandt sig i nattøj eller endnu værre undertøj, mens de snakkede i telefon vare utrolig banebrydende. Telefonen rykkede i den grad ved nogle almene normer. I teksten fortælles der om hvordan ligestillingen lige så stille og roligt begyndte at vinde indpas. Eksempelvis fik kvinderne lov til at studere ved universitetet i 1875.
Emma Gads ”Takt og tone” bliver brugt i artiklen til at belyse hvordan man brugte telefonen korrekt og på en ”ordentlig måde”. I teksten bliver der også fortalt om datidens telefondame og hendes behov for at blive tiltalt på en ordentlig måde. Aviserne bragte også flere artikler om telefondamens arbejdsbetingelser, og om arrangerede rundvisninger i et af de store telefoncentraler, så folk kunne få et bedre billede af og forståelse for telefondamernes arbejdsmiljø.