Pædofili på Arto

Jeg vil tage udgangspunkt i en artikel fra Jyllandsposten der er skrevet i 2005 og hedder "Pædofile chatter med børn". I den artikel er der beskrevet hvordan en pædofil organisation har fået en profil på Arto og hvordan en mand fra organisationen diskuterer pædofili med børnene derinde.. I artiklen står der, at manden fortæller, at han er tiltrukket af børn, og godt kan lide at se børneporno - det tænder ham - og for ham at se tænder det også de børn der er medvirkende. Ydermere står der i artiklen, at manden fortæller, at han har været forelsket i en lille dreng fra han var 7 - 15 år. Det må bare ikke forekomme sådan et sted. Jeg ved godt, at der er ytringsfrihed i Danmark og at folk har lov til at diskutere de emner som de vil - hvilket selvfølgelig også gælder for de unge inde på Arto. MEN... Jeg forstår ikke, at det sikkerhedsmæssige opsyn med hjemmesiden, som der skulle være, har godkendt det den mand sidder og skriver til børnene. Det er bare ikke i orden efter min mening!! Lige så snart sådan et emne som pædofili og børneporno bliver debatteret med en positiv ladet klang, burde det slettes omgående!!

Generelt så er medierne ikke så positive overfor Arto, som jeg også har skrevet i mit tidligere indlæg. Alle de artikler jeg har læst, har været med et negativt indhold i forhold til Arto og dets muligheder for socialt samvær. Malene Charlotte Larsen havde listet 16 artikler frem i kronologisk rækkefølge fra 2004 - 2006 med negativ omtale af Arto. Det er mange på to år og der er sikkert kommet flere til siden. Spørgsmålet er så bare om artiklerne har lidt rigtighed i sig eller om Arto er så hyggeligt, som forskerne anfægter og om det er mediepanikken, der spiller os et puds og får en fjer til at blive til ti høns.....?? Hvad tror du?

Efter at have læst litteraturen om Arto, må jeg sige, at jeg er forvirret. Det bliver både beskrevet som et virtuelt rum med mulighed for ar styrke sine nuværende relationer og skabe nye, samt et forfærdeligt sted, hvor de unge sender trusler til hinanden og pædofile sidder og hygger sig. Nu hænger tingene jo så bare sådan sammen, at det er forskerne der skriver om de positive ting og medierne, der behandler de negative sider. Hvem af dem skal man så tro på??? Jeg er slet ikke i tvivl om, at Arto er ment som et hyggeligt sted, hvor unge mennesker kan snakke sammen efter skole og styrke ders interne relationer, og ideen er god nok i mine øjne. Men der er altid en bagside af medaljen, og det tror jeg også der er denne her gang. Medierne må have lidt ret i nogle af de ting de skriver. Andet kan ikke passe - desværre.. Jeg finder det enormt skræmmende og lidt provokerende, at de unge ikke kan have sådan et sted i fred uden at der skal komme en klam pædofil stodder ind omkring.. Det kan ikke passe, at der ikke er mulighed for at holde mere øje med sådan noget!!

Arto

Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke særlig meget om Arto, andet end at det er et slags chatforum for unge teenagere. Lidt ligesom ´Messenger er bare for et lidt ældre publikum end Arto. Egentlig kan jeg ikke se noget galt i at unge teenagere har et forum hvor de kan mødes og lære nye mennesker at kende. Problemet er bare, at forummet kan blive udnyttet af mennesker, der ikke har de rette hensigter.. Jeg har ingen konkrete eksempler, men synes tit at man har hørt om ældre mænd, der giver sig ud for at de er meget yngre og så logger sig på for at komme i kontakt med de unge piger. Det er bare så ulækkert. Det er det svære med internettet, at man ikke kan sikre sig mod alting, fordi alle har adgang de fleste steder eller kan skaffe sig adgang dertil på den ene eller den anden måde. Jeg kan også forestille mig at tonen i sådan et forum - (det skal lige siges, at jeg aldrig har været en chatter), ikke altid er lige god. Man kan skrive mange grimme ting til hinanden, som man aldrig ville få sig selv til at sige, hvis man stod overfor personen i virkeligheden. Det kan godt blive problematisk og give nogle unge mennesker en dårlig oplevelse af at være online, hvilket jeg mener er ærgerligt, fordi jeg mener, at man bør fokusere på internettets positive muligheder.

Mediepanikker

Andre mennesker derimod har ingen hæmninger med at tage en telefon der ringer under en middag eller midt i en vigtig samtale. Jeg er helt indforstået med, at nogle mennesker har et arbejde, der indimellem kræver at man skal være i nærheden af sin telefon hele tiden. Men almindelig hyggesnak behøver man altså ikke under aftensmaden eller når man sidder en flok sammen og drikker en kop kaffe. Jeg tror, at mobiltelefonen er blevet en så vigtig del af os, at vi nogle gange har svært ved at lægge den fra os. Den er vores middel til kommunikation med vores sociale omverden og ved at lægge mobilen fra os, lægger vi dermed også afstand til kommunikationen for en tid og det kan godt være svært for folk, der helst gerne vil være en del af alt hele tiden. De nye medier giver os mulighed for at være i en form for kontakt med omverdenen hele tiden gennem mobiltelefon og internettet. Jeg mener, at det er vigtigt at vi engang imellem husker på, at vi ikke nødvendigvis går glip af noget hvis vi melder os ud af medieverdenen for en tid. Der er også den gode gammeldags måde at være sammen og kommunikere på, og den bør vi huske og værdsætte når vi befinder os midt i mediestormens rasen:)

Derudover har jeg også iagttaget min kæreste når han snakker i telefon. Hvis vi f. eks sidder sammen en aften og min mobil ringer, så bliver han vildt sur hvis jeg bliver siddende i stuen og snakker.. Det larmer og han kan ikke høre fjernsynet!!! :) Jeg er ikke en person, der hæver stemmen eller griner uhæmmet højt i telefonen, hvis jeg er iblandt andre mennesker. Men det er åbenbart slemt nok - ifølge min kæreste.
Han derimod, når hans mobil ringer, snakker simpelthen så højt, samtidig med at han går rundt i huset, op og ned at trappen ind og ud af de forskellige rum i en temmelig høj fart, samtidig med at stemmen er steget en eller to decibel.. Det synes jeg jo er mere irriterende, kunne han dog for f... ikke bare sætte sig ned og snakke stille og roligt i den telefon, men sådan er vi jo så forskellige;).

Hvad gør folk når de snakker i mobiltelefon??

Her på det seneste har jeg prøvet at iagttage folk, når de snakker i mobiltelefon. Hvad siger folk f. eks når de besvarer et opkald??? Efter mine iagttagelser er der stor forskel på hvordan folk besvarer et opkald alt afhængig af hvem der ringer. Det smarte ved mobiltelefoner er nemlig, at man kan se hvem der ringer i forhold til de gamle almindelige fastnettelefoner - hvis man ikke var så heldig at have investeret i en nummerviser vel og mærke.
Okay her er nogle af mine iagttagelser, og hvis I der læser dem ikke er enige, er i velkomne til at skrive en lille kommentar;)

Når en mobiltelefon ringer og folk besvarer opkaldet med et "Jaah", "dav", "det er mit navn" eller en anden ikke så høflig måde, er det helt sikkert at opkaldet kommer fra en nær bekendt. Familie, kæreste, børn eller meget nære venner. Ved ikke lige så nære bekendtskaber eller et nummer man ikke kender ringer op, besvares opkaldet på en lidt mere høflig måde, som regel "det er Louise".. og så derefter et pænt "goddag".

”Tyrannisk men uundværlig. Telefonen i Danmark siden 1920” af Birgitte Wistoft.
Telefonen præsenteres som tidens trend med unge kvinder som de største mediebrugere i tiden 1910 – 1920. Teksten indeholder satiriske billeder af unge kvinder, der snakker i telefon. Telefonen bliver set som et oprør mod tidens normer for kvinderne, da de på det tidspunkt gik hjemme og udelukkende tog sig af husarbejde og børneopdragelse. I og med at de fik telefonen indenfor i hjemmet, kunne det pludselig lade sig gøre at komme i kontakt med omverdenen på en helt ny og banebrydende måde. Tanken om, refereret til mænds tanker, at de faktisk kunne snakke med kvinderne mens de stadig befandt sig i nattøj eller endnu værre undertøj, mens de snakkede i telefon vare utrolig banebrydende. Telefonen rykkede i den grad ved nogle almene normer. I teksten fortælles der om hvordan ligestillingen lige så stille og roligt begyndte at vinde indpas. Eksempelvis fik kvinderne lov til at studere ved universitetet i 1875.
Emma Gads ”Takt og tone” bliver brugt i artiklen til at belyse hvordan man brugte telefonen korrekt og på en ”ordentlig måde”. I teksten bliver der også fortalt om datidens telefondame og hendes behov for at blive tiltalt på en ordentlig måde. Aviserne bragte også flere artikler om telefondamens arbejdsbetingelser, og om arrangerede rundvisninger i et af de store telefoncentraler, så folk kunne få et bedre billede af og forståelse for telefondamernes arbejdsmiljø.

Artikel fra Politiken 2005, ”Smileys: Cul8r. Korte tekstbeskeder skaber nærvær”, skrevet af Birgitte Raben.
Der sendes SMS’er som aldrig før. Flere og flere danskere sender de såkaldte korte tekstbeskeder til hinanden i dag. SMS’erne skaber en følelse af nærhed – selvom folk er langt fra hinanden, skriver Birgitte Raben. IT og Telestyrelsen har lavet en opgørelse over forbruget af SMS’er i første halvår af 2005. Opgørelsen viste, at 96 ud af 100 danskere har et abonnement på en mobiltelefon og at der i løbet af denne periode blev afsendt 3,951 milliarder SMS’er. Det svarer til, at hver abonnent har sendt fire SMS’er hver dag. Hvilket er rekord i forhold til forbrug.
To australske forskere i medier og sociologi Peter B. White og Naomi Rosh White har lavet en undersøgelse. De har foretaget stikprøver af udvalgte rejsende i New Zealand for at få en klarhed over deres mobile forbrug. De fandt ud af, at folk tit og ofte hellere sender en SMS end ringer op. SMS’er er både en billigere og hurtigere kommunikationsform.

”Simultane dialoger” af Carsten Jessen.
Carsten Jessens artikel handler om det skift der er og har været i forhold til samvær. Han skriver, at de fleste voksne mennesker opfatter samvær, som at være til stede i samme rum og se hinanden i øjnene. De nye former for kommunikationsmidler ses af de voksne mennesker, som forstyrrende og ødelæggende for den form for samvær. Det de voksne bare ikke har forstået er, at de nye kommunikationsmidler er en ny form for samvær, som unge mennesker i dag er meget afhængige af. De unges menneskers brug af de nye kommunikationsmidler er ikke zapperi og forvirring, men en del af de simultane processer. Unge mennesker er i stand til flere ting på en gang, skrive sms, være på messenger, arto og samtidig se fjernsyn. De deltager i de såkaldte simultane dialoger på kryds og tværs og det er heller ikke noget nyt i forhold til Carsten Jessen.

Emma Gad, ”Takt og tone”, ” Livet udenfor hjemmet” side 184 – 186.
Emma Gad har i sin bog ”Takt og tone” skrevet et afsnit der omhandler ”Livet udenfor hjemmet” hvor hun deri gennemgår de forskellige former for telefonhøflighed. Emma Gad mener blandt andet at det er vigtigt, at man ikke lader sig beherske af sin telefon. Hvis man f. eks har besøg og telefonen ringer, er det uhøfligt at sidde og snakke for længe i sin telefon. Man bør sige venligt at man har besøg og derfor ikke kan snakke så længe. Hun mener også, at det er meget vigtigt at man er høfligt i telefonen. Sarkasme og ironi er ikke en god ide, da den person i den anden ende ikke kan se ens ansigtsudtryk. Derudover er det vigtigt at man præsenterer sig rigtigt når man ringer op til en ukendt. Man bør heller ikke snakke for længe, da der kan være andre på linjen der prøver at komme igennem.

Kapitel 11 i bogen Dansk, kultur, kommunikation af Mogens Sørensen. ”Mediekultur” af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt.
Tekst 1 ”Mediekultur” handler i det store og hele om de unges brug af medierne, mediernes udvikling samt hvordan man som pædagogstuderende kan bruge medierne i den daglige studietid.
Forfatterne af teksterne skriver at deres formål med denne tekst er, at give pædagoger, lærere og studerende en anden holdning til brug af medier,, så de kan bruge dem i deres daglige praksis. Selve teksten er udformet som et undervisningsforløb med centrale tematikker, forslag til brug af medier, samt litteraturhenvisninger. Udvalget af forskellige medier er eksploderet de sidste 50 år. Forskellige kanaler, både på tv ig i radio, mobiltelefoner, internet og ipod er bare nogle af tingene, og medierne er ikke længere nødvendigvis forbundet til en stikkontakt for at kunne fungere. Medierne er ikke afhængige af tid og sted og til bestemte apparater og deres indhold kan sagtens være fælles, selvom det er to forskellige slags medier. Mediernes udvikling betyder også, at de er blevet interaktive og brugerne er selv med til at bestemme indholdet.
Forfatterne af teksten beskriver også, hvor vigtigt det er for pædagoger at kunne identificere sig og bruge, samt anerkende børn og unges lyst til at bruge medierne. En ting som computerspil kan bruges til mange ting. Vedholdende opmærksomhed om en ting, fælles samvær og udvikling af kompetencer. Det er pædagogens rolle at sikre en kreativ anvendelse af computeren i institutionen.
De to forfattere giver også i teksten en gennemgang og introduktion til forskellige netværk/fællesskaber, der kan arbejdes med bla. Weblogs, Flickr, Delicious og Bloglines. Disse teknologier giver ifølge de to forfattere mulighed for individuel udfoldelse og dannelse af fællesskaber med andre studerende.

Resumeer af læste tekster

Traditioner i forandring

Velkommen

Hej og Velkommen til min nyoprettede blog i Dansk, kultur og kommunikation. Emnet for dette semester vil være Traditioner i forandring. Her vil komme til at ligge resumeer af læste tekster, iagttagelser og refleksioner samt en masse andet spændende.